Category / Jobsøgning

by maitrosborg

Et job, to miljøer

IMG_0043

Så er jeg i gang igen. Denne gang hos center for scenekunst på Godsbanen. Det lader til mønstreret i min jobsøgning tegner en rød tråd gennem politiske paraplyorganisationer. SceneAgenturet (SA) og Danmarks Idrætsforbund (DIF) er  begge politiske foreninger, som varetager henholdsvis scenekunstnere og idrætsforbund. Det vil sige, at min jobfunktion i begge tilfælde er, at være med til at løse de opgaver henholdsvis scenekunstnere og idrætsforbund ikke selv har ressourcerne til at løse som fx formidling, PR og fundraising (scenekunstnerne). Foreningerne har altså samme struktur. Opgaverne er ens, miljøerne forskellige.

DIF varetager 61 specialeforbund og har 900 medlemmer tilknyttet. SA varetager nok ca. 10 teatre. DIF har et par praktikanter og mange fastansatte, hvor SA har et par fastansatte og mange i løntilskud og praktik. Lad os slå det fast, der er flere penge i sport end i kunst.

Tilbage til opgaverne. For nogle dage siden mødte jeg en gammel  gymnasieveninde i bussen. Hun spurgte hvad mit ønskejob er. Og jeg svarede; jeg tror jeg er ved at bevæge mig derhen af. Et svar der faktisk overraskede mig selv.

Ikke desto mindre, har jeg været ret begejstret over projekter, hvor jeg får lov til at skrive, komme med input og indspark til fx forsider, plakater etc. Her får jeg forenet den akademiske analytiske side med den kreative, og det vækker noget i mig. Noget som jeg har savnet. Jeg er på rette vej. Og det er nu en helt anden rastløs side, der vinder frem. Det er den rastløse side, som er fuld af ideer.

Jeg sluttede sidste uge på DIF af med input og indspark til ting de kunne arbejde med i forhold til deres digitale platforme. Chefen gav mig ordet til mit sidste afdelingsmøde. Grænseoverskridende, men også lærerigt.

Og jeg starter min første uge hos SA med at komme med et initiativ – og får grønt lys.

Ja, jeg er stadig rastløs. Men på en helt anden måde.

by maitrosborg

Godt begyndt…

Farvel om fredagen. Hej om mandagen.

4 uger i en mandsdomineret branche, hvor omdrejningspunktet var sport. Overraskende nok, fandt jeg min plads. Faktisk kom jeg til at holde af både kollegaerne og de daglige sportsopdateringer. Men jeg fik også manet mine fordomme om, at vi  foruden interesse for kommunikation, ingen fællesnævnere havde i jorden. Vi havde jo faktisk en del at snakke om. Bl.a. delte mange af mine kollegaer og jeg en passion for musik – og har været til flere af de samme festivaler og koncerter. Foruden har mange af os en fælles akademisk baggrund i dansk.

Da min kollega hørte jeg stoppede var hans første indskydelse; “Det er næsten ærgerligt. Også socialt. Det er hyggeligt, at have dig her”.  Det gik op for mig, at jeg havde det på samme måde. Det var ærgerligt. Jeg trives på kommunikationsafdelingen blandt  – og med dem, kollegaerne.

Nu ved jeg, at jeg kan trives de fleste steder. Også i en mandsdomineret sportsverden. Men en af drengene bliver jeg aldrig.

Fredag aften spiste jeg på BioMio med to veninder og min søster, for at sige på gensyn inden jeg rejste tilbage mod den jyske hovedstad.

Lørdag mødtes jeg med 3 veninder fra ArtRebels og spiste morgenmad på Atellier September, et nyt sted i Gothersgade.

Senere fulgte min søster mig til toget og vi blev enige om, at det er fantastisk at have familie (det var hendes sofa jeg havde overnattede på den forrige uge – og hende jeg ringer til, når jeg er forvirret).

Faktisk har jeg været helt overrumplet over alle de mennesker og alt den hjælp jeg har fået den seneste tid. Jeg burde være den mest taknemmelige. Og det er jeg.

I går begyndte jeg arbejdet på SCENEAgenturet ved Godsbanen. I bliver opdateret snart.

gave

Mine kollegaer havde denne fine gave til mig inden jeg smuttede.

krus

Og min veninde mener det er vigtigt, at have sin egen kop på arbejdet. Derfor forærede hun mig denne til min tid på Godsbanen.

by maitrosborg

Gensyn med De Mezas Vej…

Fatalisme. Om at ride med på bølgen. 

large

Undskyld stilstand. Men ligeså stille der har været her, ligeså højlydt har der været i mit hoved. At sige tankerne har været på overarbejde, er en underdrivelse.

Jeg var – som I ved – til to samtaler. En hos Danmarks Idrætsforbund (DIF) i Brøndby og en hos SceneAgenturet på Godsbanen i Aarhus. Begge samtaler gik godt. Derfor havde jeg en beslutning at træffe.

Jeg ringede til kommunikationschefen hos DIF og sagde jeg gerne ville starte hos dem. Vi blev enige om 4 ugers praktikforløb. Sidenhen har jeg fået tilbuddet om at blive i løntilskud. Da det på nuværende tidspunkt kun kunne garanteres til jul, takkede jeg nej.

Min chef og jeg havde en god og ærlig snak, hvor jeg spurgte til fremtidsudsigterne. Dette spillede selvsagt ind på min endelige beslutning.

Den 4. november starter jeg hos Godsbanen med 6 mdr. i løntilskud fremadrettet.

Imens jobsøgningen har stået på, har jeg haft gang i en boligsøgning, da jeg skal være ude af min lejlighed 31. oktober.

Min boligsøgning bestod i, at kontakte en masse udlejere i henholdsvis KBH og Aarhus og melde mig ind på en række boligsites. Det var mailen til min tidligere udlejer, der skulle vise sig at give bonus. Han havde en 1-værelses der matchede mine kriterier. På De Mezas Vej. Den vej,  jeg er født. Det er 24 år siden jeg sidst boede der med min mor. Dengang kunne jeg knap nok gå.

Det har jeg lært siden.

Næsten.

by maitrosborg

Power?

Når man som jobsøgende hører ordet “power(-kvinde)” føler man sig ekskluderet. Men hvad er power egentligt?

Er det power, at opnå gode resultater fx topkarakter. Er det power, at skaffe det bedste job. Eller er der i virkeligheden mere power i, at overkomme personlige udfordringer. Er det power, at klare alting selv eller power at turde skabe resultater i fællesskab. Er det power, at følge sin egen vej eller at inkludere andre. Er man kun power-kvinde, hvis man har store armbevægelser og personlige mål. Eller er der lige så meget power i, at turde give plads til andre og andres mål. Er det power, at opnå succes på egen hånd eller er det power at gøre det sammen. Og er man kun power- kvinde, hvis man er på grænsen til kynisk egoist – eller kan man være følsom og have power samtidig.

Jeg ved ikke hvad power er, men jeg ved, at det ikke kan defineres entydigt. En kvinde der scorer drømmejobbet, er for mig en power-kvinde. Men det er kvinden, der har overlevet nederlag gang på gang – og stadig trives – også.

 

by maitrosborg

Om at blive voksen eller i hvert fald vokse…

large

Er (langt om længe) ved at finde fodfæste efter flere år med mange op og nedture. Som det hele begynder at falde på plads og min vej bliver mere lige, des mere mærker jeg, sjovt nok, alt det jeg ikke har mærket endnu. Jeg er glad. Rigtig glad for den udvikling der er i gang. Men jeg mærker også hvor mange kræfter og ressourcer det har taget. I kender det; man har arbejdet intensivt i en lang periode, og når man endelig får fri, så rammer sygdommen. Det føles lidt sådan. Ikke at jeg er syg, men dét rammer.

Ordsproget går, at man træder ind i de voksnes rækker, når man bliver konfirmeret. Jeg vil mene, at man træder ind i dem, når man er færdiguddannet og jobsøgende. Her lærer man sine egne styrker såvel som svagheder at kende. Man finder sine grænser (alle har dem!). Det her år har jeg taget mig selv mere seriøst end nogensinde før. For ellers var jeg knækket. Det gjorde jeg ikke.

I går ringede de fra a-kassen. Jeg skulle rådighedsgodkendes. Den rare dame fortalte mig, at hun kunne se der skete en hel masse og at jeg måtte skrive gode ansøgninger. Samtidig fortalte hun mig, at det var flot jeg havde haft et job 5 uger. Og at jeg skulle huske, at jeg stadig kunne benytte deres kurser (konsulenter og a-kassen er ikke enige om det med kurser – konsulenter fraråder det helst).

Da jeg lagde røret på, slog det mig – at jeg slet ikke har glædet mig over succesen. Jeg havde brug for én der fortalte mig at det jeg gør, gør jeg godt. For at huske det.

by maitrosborg

Decision Time

Fredag var jeg til møde hos DIF (Danmarks Idræts Forbund) omkring et job med løntilskud. De manglede en til at varetage de sociale medier, herunder lægge en strategi.  Mødet gik aldeles fremragende, og kommunikationschefen og jeg blev enige om at ringe sammen onsdag for at aftale nærmere.

DIF

I dag var jeg så til samtale hos SceneAgenturet, en del af Center for Scenekunst på Godsbanen i Aarhus. Mødet gik ligeledes godt, og lederen tilbød mig en stilling med løntilskud fra start 1.11.13.

Skærmbillede 2013-09-23 kl. 12.34.40

Jeg har i morgen til at beslutte mig for, hvilken af stillingerne jeg takker ja til. It´s Decision Time! – siger den ubeslutsomme pige.

Ellers har jeg brugt weekenden med min far og Jean-Michel Basquit, og på at lege viking. William 6 år og Mai 27 gennemførte ikke  vores vikingtogt, men kom i stedet til Valhalla. Nationalmuseets særudstilling om vikinger er anbefalelsesværdig til jer med børn (og det er altså også sjovt at lege med).

basquit1

by maitrosborg

En ulykke kommer sjældent alene….

Foto den 31-08-2013 kl. 16.47 #2

Det samme gælder tilsyneladende for jobsamtaler (ej, at de på nogen måde skal sammenlignes med ulykker). I løbet af mindre end to uger, er jeg blevet kaldt til 3 samtaler – vedr. projektansættelse som kampagnemedarbejder hos Dansk Flygtningehjælp,  kommunikationsmedarbejder for Dansk Idrætsforbund og sidst som kommunikationsmedarbejder for SceneAgenturet. Førstnævnte kræver min tilstedeværelse på Fyn og Jylland, Dansk Idrætsforbund er lokaliseret i Brøndby mens sidstnævnte er lokaliseret i Aarhus. Jeg bliver rundtosset af, at forsøge at regne ud hvor det hele ender. Det er der heller ingen grund til, da det kun kan blive gisninger, til jeg ved om jobbene overhovedet er en realitet. Hvis de bliver det, skal der tages stilling. Bl.a. til hvor lang en lønstillingsperiode er forsvarlig med den dagpengesats jeg har tilbage. Perioden stopper nemlig ikke, når man kommer i job med løntilskud. Taxameteret kører videre (og det larmer!).

Det var jobsituationen.

Boligsituationen er selvsagt en anelse kompliceret pt. Hvor skal jeg egentlig søge? Min boligsøgning har udelukkende omkredset Kbh. (primært gennem lejebolig.dk og DBA.dk), siden jeg fik af vide at jeg var boligløs fra okt. Det har resulteret i, at jeg torsdag har en fremvisning på en 1 værelses lejlighed på Frederiksberg. Og et åbent hus.

Endvidere modtog jeg i går en mail fra min yngste søster, som er bosat i Berlin. Hendes roommate flytter ud i okt. og jeg er derfor velkommen en mdr. eller flere, hvis det passer. Et fristende tilbud, som er med i overvejelserne.

Jeg har ingen idé om, hvad der kommer til at ske, eller hvor jeg befinder mig om en mdr. eller mindre. Men alt jeg kan gøre er at følge med, og se hvor det ender denne gang. Indtil da bliver der nok nogle søvnløse nætter, hvor hjernen er på overarbejde, selvom jeg fortæller den, at man ikke kan tænke sig til handling. Og at jeg derfor gerne vil sove.

by maitrosborg

“Det kræver selvtillid”

beyourself1_large

Mandag. Og en hård en af slagsen. Weekendens to fester, har sat sine spor. Men det er det værd. Havde heldigvis søndag til at lade op til ugen. Som jobsøgende, frygter man spørgsmålet “hvad laver du så?”. Et spørgsmål der er uundgåeligt, og selvfølgelig blev det også stillet i weekenden. Flere gange.

Reaktionerne på svaret, er forskellige. Nogen har ideen til, hvordan man kommer i arbejde. Andre ærgrer sig (ofte for meget) over ens situation. Men sætningen “det kræver selvtillid” , satte sig fast. Det kræver nemlig selvtillid, at blive ved. Ved med at tro på, at det er arbejdsgiverne der går glip af noget, når de ikke får øje på dig. Heldigvis er jeg udstyret med en o.k. robust selvtillid og tror på mine egne evner. Men det kræver det også. “Det kræver selvtillid”, at være jobsøgende.

by maitrosborg

Kaffemøder og jobsamtale…

large

Weekend. Også som jobsøgende.

Hele ugen er gået med jagt på henholdsvis bolig og job. Jobsøgningen resulterede i en jobsamtale, som fandt sted i går. Og et muligt kaffemøde. At skrive til fremmede folk om de ikke vil drikke kaffe med én, er ganske grænseoverskridende og en uvant situation for mig. Men ikke desto mindre lykkedes det. Jeg har været flittig på Linkedin, da jeg har fået fortalt, at det er her big business finder sted. Mit netværk er derfor udvidet en del i ugens løb. Direktøren for Kopenhagen Art Instutite skrev endda og takkede mig for connection. At han så kalder mig Mia og siger jeg er velkommen til at skrive frivilligt for dem, indtil jeg finder jobbet, gør slet ikke noget. Jeg overvejer at skrive for dem.

Mht. til jobsamtale, sendte jeg en ansøgning afsted onsdag eftermiddag, blev ringet op et par timer efter og indkaldt til samtale dagen efter. Ansøgningsfristen er først søndag, så jeg må tålmodigt vente på et svar. Hvis jeg får jobbet, som er en periodeansættelse på 1 mdr., skal jeg på rundtur til de fynske og jyske gymnasier og lave kampagne for Dansk Flygtningehjælp. Det kræver muligvis en genopfriskning af mine kørselsevner, da det er meget længe siden jeg sidst har siddet bag et rat.

Om nogen timer vil jeg holde weekend, som bl.a. skal fejres med housewarming, kandidatfest og gode mennesker. Efter at have været til familiemiddag i går tog min søster, en af mine kusiner og jeg videre og drak et par øl på det hyggeligste københavnske værtshus, som var ejet af den sødeste ældre dame med hvidt hår. Det kan være jeg skal derhen igen, når mine dansefødder giver op.

Ha` en dejlig weekend!