by maitrosborg

Det glade pizzabud i glassalen

Jeg er farvet af mit fag, selvfølgelig. Kunst og kultur er for kultursnobberne synonymer med Kierkegaard, Poul Henningsen (PH) og  Duchamp. Ikke med Rasmus Nøhr, lad os bare sige det som det er. Men da jeg lørdag skulle til koncert i glassalen med netop Rasmus Nøhr, var det med et åbent sind og ingen forventningerne til hvad jeg ville opleve.

Bevidst ydmyghed

Rasmus Nøhr ved hvilken tangenter han har at spille på, og han spiller på dem. Charme er et af hans absolutte bedste feature, og han ved det. Derfor bliver hans sceneshow præget af en bevidst ydmyghed. En ydmyghed, som publikum (hvis klientel var repræsenteret blandt alle køn og aldre) elsker. Han er hurtig i replikken og replikkerne bliver sjældent leveret uden et glimt i øjet – det samme gælder for hans sange. De synges altid med en komisk, næsten naiv undertone jf. det glade pizzabud, som excellent eksempel. Men det virker. Emner som kærlighed og kærestesorger, bliver nemmere at håndtere, når de er pakket ind i bevidst ydmyghed, naivitet og komiske vendinger. Hvori manden er dygtig! De letbenede melodier og nemme rim, virker.

Letbenede melodier og nemme rim

Rasmus Nøhr er ikke nogen stor sanger. Han er god til at skabe genkendelige melodier og tekster, som giver genlyd i de flestes øre. Det er det han kan. Og han gør det godt. Hvem kan ikke lade sig rive med, når en hel sal rejser sig, på en forårsdag, for at synge med på sange som “Det glade pizzabud”….selv en farvet kulturfaglig (snob) kan lade sig rive med, skulle jeg hilse og sige. Jeg ved dog ikke helt hvordan jeg skulle forholde mig til hans trommeslager (vi snakker bongotrommer), som mest af alt mindede om et levn fra 80`erne, og fik mig til at føle, jeg var til en dårlig familiefest, hvor klappen i takt på 2-og 4 er i høj kurs. Mindre af det næste gang, tak. Selvom det dog var et underholdende indslag, om ikke andet.

Overgiver mig til dansksproget charmør 

Jeg vidste som nævnt ikke hvad jeg skulle forvente mig af lørdagens koncert, men charmøren overraskede positivt. Hans bevidste ydmyghed og de vrikkende – lidt kiksede – hofter, virkede, også på mig. Og ja, han er ikke den bedste sanger, mikrofonen skulle være skruet en smule højere op, og 80´er musikeren skrue en smule mindre ned for fællessang og fælles klappen. Og så manglede han altså lige “Hash eller gas” og “Kysse under stjernerne” på setlisten..men jeg overgiver mig en smule til den dansksprogede charmør. Alt i alt en god oplevelse, med fejl der kunne overses.

by maitrosborg

Moving #2 nyt hjem, ny begyndelse

For mindre et blot år siden identificerede jeg mig som studerende og single. Identiteter jeg ikke længere har. Det kræver nogle forandringer at tilpasse sig sine nye identiteter. De er der ikke, de skal skabes. Da jeg oveni blev opsagt af min udlejer, stod jeg pludselig helt identitetsløs (følte jeg), intet job, ingen bopæl. Tæppet var revet væk, som jeg aldrig har oplevet det før. Hvor skulle man bo, og hvad skulle man lave. Jeg elsker udfordringer og forandringer, men dette var meget at rumme på en gang. Når du har identificeret dig selv som studerende i 5 år, hvad er du så når studiet ophører? Jeg ved det stadig ikke, men jeg ved at mit fodfæste bliver bedre og bedre. Og nu har jeg et nyt hjem, en ny begyndelse. Min nye identitet(er) begynder så småt at tage form…DSC02462 DSC02467 DSC02473

by maitrosborg

Processen, en anmeldelse

Før jeg kan kaste mit subjektive vurderinger over forestillingen Processen (opføres på teater Republique til 6. april), er det vigtigt, jeg understreger at mine vurderinger udelukkende baseres på stykket, da jeg ikke har læst bogen. Processen er stadig en af mange klassiske bøger på min to-do-liste.

Josef K i en virkelig drøm

Hovedpersonen Josef K spilles af Jens Jacob Tychsen, og efter hans præsentation, kan jeg ikke forestille mig nogen anden udfylde den rolle. Tychsen er Josef K – han er ung, naiv, smuk, forvirret, opløst. Han har svært ved at skelne mellem virkelighed og drøm, da han befinder sig et sted midt  imellem. Han forvandler sig fra en passiv borger til et opløst individ, hvis ydre synes mere og mere usammenhængende, og passer til det opløste indre. Vi ser et menneske gå i opløsning, og vi tror på det! – takket være en fantastisk skuespilpræstation fra Tychsen. Generelt er skuespilniveauet i top og rollelisten tæller blandt andre Karen -Lise Mynster og Trols Munk.

Ensom blandt mange

Scenen er sjældent tom. De mange mennekser fungerer mere som rekvisitter fremfor egentlige personer, og understreger tomheden. Hvilket er med til, at vi som publikum oplever den samme forvirring, som Josef K gennemgår. De mange rekvisitter, det store personregister, heriblandt personer, som aldrig får nogle større introduktion, men i højere grad fungerer som rekvisitter, skaber en underlig stemning, som nævnt, understreger tomheden, men også markerer det uklare skel mellem drømmen og virkeligheden.

Alt hvad man kunne tænke sig til

Processen er alt hvad man kunne tænke sig til. Skuespillerne bærer størstedelen af skylden for stykkets succes, men også rekvisitterne fungerer til, at stykket bliver sammenhængene. Den forvirring man som publikum bliver efterladt med, er den følelse man skal efterlades med. Jovist, muligvis fangede jeg ikke stykkets mange lag. Men stykket gav mig lyst til at læse Processen, og det bliver nu mit næste bogprojekt. Det er da et succeskriterie… ihvertfald begyndelsen på en ny proces…

 

by maitrosborg

Jobsøgning på standby

illustration-10-perfekt-696x1055Weekend gælder også som jobsøgende. Derfor var lørdagen afsat til fødselsdagshygge, og jobsøgningen var sat midlertidigt på standby. Rødvin, dans og dejligt selskab havde i stedet taget over. Skønt! Jeg havde købt et billede fra kunstneren My Buemann, hvis naive streger og filosofiske sætninger, skabte glæde hos fødselaren. Billedet var købt hos CMYK Kld. i Jægersborgsgade. Et af mine absolut favorit steder, når der skal kigges og handles kunst.

by maitrosborg

Project moving #step 1

DSC02444

Når man er jobsøgende gælder det om at holde sig i gang. Heldigvis har jeg en forstående flytning, som er mit projekt de næste ugers tid. Der skal sorteres og ryddes op, inden der pakkes ned og flyttes væk. Første projekt er at sortere i gamle bøger, noter og kompendier fra studiet. Hvad gemmer man, og hvad smider man væk? Smider man væk, eller sælger man?

by maitrosborg

Man har jo lov at håbe…

537007_328732933904686_251402912_n_large

Håbe, det gør jeg stadig. Men når man får afslag på ulønnede, frivillige stillinger med begrundelse, at tiden ikke er til at finde en opgave fordi de har alt, alt for travlt, så forsvinder håbet en smule. Og udsigten til et betalt job, som man har brugt mange år (5!) på at kæmpe sig rettigheden til, den bliver gradvist mindre. Men jeg sluger en flaske af dette (se overstående billede), og bevare håbet. I junglen af praktik, løntilskud, tidsbegrænsede stillinger og akutjob må det da lykkedes….