Unyttigt nyttigt tidsfordriv


Læs en bog
, måske af en sej, kvindelig forfatter. Du kan også finde inspiration til bøger på min Instagram, hvor jeg har en storie dedikeret til bøger. Flere boghandlere har åbent for afhentning af forudbestillinger, nogle bringer sågar bøgerne ud fx Brøg Litteraturbar.

Se en film eller en serie, der er værd at bruge tid på, og hvis du savner at rejse og opleve andre kulturer, kan du se en international film fra fx Tyrkiet eller Polen.

Dyrk online bevægelse hos Yo Studios. På deres Instagram lægger de hver dag små bevægelsesvideoer op (movement lab), og derudover kan du mod betaling følge et kursusforløb i bl.a. yoga, dans og håndstand. Faye som står bag Wildest Living, som jeg var på et surf og yoga retreat hos, har startet Iluma Yoga, hvor du kan få kyndig yoga guidance online, indtil det igen er tilladt offline.

Gå en tur. Forleden fulgte jeg Hassan Preislers anbefaling fra DR2 bringer kulturen ud og gik Københavns Kommunes lydvandring på Assistens Kirkegård på Nørrebro. Og det var virkelig interessant og spændende! Du kan også gå en 4 km. lang kunstrute på Artwalk eller en tur mellem 5 og 11 km. og kigge på lys-installationer i forbindelse med Copenhagen Light Festival. Og så anbefaler jeg selvfølgelig altid ture langs vandet! En af de største luksus, vi danskere har.

Mal keramik. Take away er ikke kun forbeholdt mad, nej. Creative Space har gjort det muligt at bestille keramik og maling til afhentning, så du kan være kreativ derhjemme. Priserne er lidt til den høje side, men til gengæld bliver dit keramik helt unikt.

Du kan også følge strikketrenden, og hvis du aldrig har strikket før, downloade en begynderopskrift fra Petite Knit. En anden trend du kan følge, er at lægge puslespil eller lave mad fra bunden – og bage. Eller lære et nyt sprog via Duolingo.

God fornøjelse med at bruge din tid nyttigt på noget unyttigt (det kan også være at stirre ind i væggen, do you!).

Advertisement

Project moving #step 1

DSC02444

Når man er jobsøgende gælder det om at holde sig i gang. Heldigvis har jeg en forstående flytning, som er mit projekt de næste ugers tid. Der skal sorteres og ryddes op, inden der pakkes ned og flyttes væk. Første projekt er at sortere i gamle bøger, noter og kompendier fra studiet. Hvad gemmer man, og hvad smider man væk? Smider man væk, eller sælger man?