Indhold uden navn

WP_000419

Vi mødes klokken 8.00, men i stedet for at bage brød og varme croissanter, flytter vi rundt og pakker ned i kasser til vi ikke længere kan overskue og må tage en pause og begynde forfra. Fire timer bruger vi, og bagefter deler vi en flaske bobler, som er købt for flaskepengene. Vi sidder og griner i solen og udskyder livet.

Nogle dage senere har jeg for første gang lyst til at nogle skal tage mig i hånden og vise mig vejen. Eller også har jeg lyst til at lade mig falde, hele vejen. Mærke hvordan det ville føles at splintres, ramme jorden hårdt. Synet inden. Eller også har jeg lyst til at svømme i det blå hav til, jeg ikke længere kan bunde. Følelsen af frihed.

Mere end nogensinde drømmer hun om at være nogen. Ikke bare til. Hun er fanget mellem to personager. Den der drømmer, og den der er drømmen. Folk der ikke kender hende, ville muligvis forveksle og tro, hun også er nogen eller noget, fordi, hun råber ukendte navne højt og krammer disse navne på sin vej frem og tilbage. Vi står i kø til at sparke døren op til noget, vi ikke ved, hvad er, eller hvordan tager form.

Hun undrer sig, for selv om drømmen om en mand og et barn – eller flere – eksisterer, har noget overtaget. Stædig som hun er, kæmper hun, mens hun nysgerrig som hun er, forsøger at gennemskue, hvad der skal til, mens hun mindes en samtale, hun engang havde. Folk der forsøger at skabe et billede af, hvem de er i stedet for bare at være. Hun lader sig falde og svømmer langt langt ud i det blå hav, mens hun mærker, hvordan solen skinner på hendes kuldskære krop, som drømmer om at kunne savne, om at kunne elske. Andet end illusionen. Foråret tager hende i hånden.

Jeg er, hvad jeg gør, eller jeg er, hvem jeg er?

large

På min Linkedin er jeg medlem af gruppen Jobsøgende Akademikere, og den anden dag dukkede der et link op der fangede min opmærksomhed. Overskriften “Se muligheder i dine identiteter”, er sigende for en arbejdsløs akademiker som jeg selv. Ja nok bare en arbejdsløs i virkeligheden. For det sker, at når ens hverdag ikke er omkredset en bestemt funktion dvs. et job, et studie etc., så føler man sig identitetsløs og man har svært ved at forklare andre, hvad man er. Men kan det virkelig passe, at man kun har en identitet og at denne identitet er dit erhverv eller dit job? Fandeme nej! Jeg er ikke hvad jeg gør, jeg er hvad jeg er. Mit (kommende) job er bare en af de mange identiteter, som er med til at forme mig som individ. Så her er en opfordring til alle, undlad at starte næste samtale med “hvad laver du?” (underforstået hvori består dit arbejde).

Moving #2 nyt hjem, ny begyndelse

For mindre et blot år siden identificerede jeg mig som studerende og single. Identiteter jeg ikke længere har. Det kræver nogle forandringer at tilpasse sig sine nye identiteter. De er der ikke, de skal skabes. Da jeg oveni blev opsagt af min udlejer, stod jeg pludselig helt identitetsløs (følte jeg), intet job, ingen bopæl. Tæppet var revet væk, som jeg aldrig har oplevet det før. Hvor skulle man bo, og hvad skulle man lave. Jeg elsker udfordringer og forandringer, men dette var meget at rumme på en gang. Når du har identificeret dig selv som studerende i 5 år, hvad er du så når studiet ophører? Jeg ved det stadig ikke, men jeg ved at mit fodfæste bliver bedre og bedre. Og nu har jeg et nyt hjem, en ny begyndelse. Min nye identitet(er) begynder så småt at tage form…DSC02462 DSC02467 DSC02473