Category / Jobsøgning

by maitrosborg

At alliere sig med sine konkurrenter

large

Indrømmet, mine (studie)venner er mine konkurrenter. Vi er mange der kæmper om jobbene. Og derfor sker det fra tid til anden, at det er det samme job vi kæmper om. Men på trods af at vi (også) er konkurrenter, har jeg valgt at danne alliance fremfor at tage afstand. Det er simpelthen for ensomt at være alene om sin jobsøgning. Det kræver sparring, og det kræver nogen at dele opture – såvel som nedture med. Når ens skæbne er så uvis, som den er for os jobsøgende, er man sårbar. Det er derfor ganske tydeligt for mig, at jeg skal række ud mod andre i samme situation, og ikke skubbe væk. Man har en tendens til ikke at forholde sig til de ting, som ikke er rare at forholde sig til. Når man som jobsøgende omgiver sig med andre jobsøgende, kunne man derfor frygte, at det ville ende i selvmedlidende selvpineri. Faktisk er det lige modsat. Det giver kræfter til at kæmpe videre. Vi er bare mennesker, med de samme frustrationer.

Psst….den der idé der skulle udformes, er tænkt, så nu mangler vi bare pengene – og en plan. Derfor tager jeg til infomøde på Vesterbro i morgen, for at optimere chancerne for en del af sponsoraterne….

by maitrosborg

Om at blive overhalet indenom. Og om at glæde sig over andre og med andre….

thumb

Da jeg for nogen uger siden var i Aarhus, cyklede jeg forbi Aarhus Kunsthal for at aflevere en personlig ansøgning. Jeg havde en god oplevelse med det. Og det undrede mig derfor at jeg intet hørte. Indtil for nylig, hvor jeg snakker med min veninde. Hun fortæller mig, at jobbene er blevet besat til nogen som i forvejen er en del af Aarhus Kunsthal. Suk. Hvad stiller man op mod det? Endnu engang er man overhalet indenom. Jobbet som assistent hos den seje kvinde med det seje radioprogram blev desværre heller ikke mit. Men som min konsulent sagde –  ”det er godt at se, du ikke har mistet modet”. Jeg har ikke mistet modet. Jeg bliver ved indtil det lykkedes!

Heldigvis er jeg ikke alene om at tro på det. I onsdags modtog jeg atter en mail i min FB indbakke fra en bekendt, som havde en ven med en ledig stilling. Desværre var stillingen for teknisk til mine kompetencer (læs meget specifikke programmer man skulle mestre). Men jeg bliver glad over at modtage mailen. Glad over, at han husker mig, når han læser sådan et opslag. I dag modtag jeg så en mail fra min venindes kæreste, som havde set opslag fra et magsin, som søgte frivillige anmeldere til film. Spændene, bestemt.

Men jeg glædes ikke kun på mine vegne. Jeg glædes over min veninde som er nyforelsket, Jeg glædes over en anden veninde, som har været til samtale. Selvom hun ikke fik jobbet, gav hun dem baghjul. Valget stod mellem hende og én anden – det er sgu da sejt. Jeg glædes over mine venner, som har fået en lille velskabt dreng. Jeg glædes over besked fra Grønland, hvor min veninde og hendes kæreste befinder sig. Jeg glædes over, at kæresten (den selvsamme som jeg omtaler overstående) har smuglet en ring med og været på frierfødder.  Så godt gået! Jeg glæder mig til de kommer hjem, så de kan få et kæmpe knus! (Grønland er langt væk, når man modtager sådan en nyhed).

Selvom et job og en garanti på lejlighed ville gøre alting lettere, så glædes jeg på- og med andre i stedet for at være skuffet på mine egne vegne. Og så glædes jeg også over sommeren tilsyneladende lader til at vare uendelig i år….efteråret er så meget mere kærkomment.

7-9-13 – føler du dig ikke heldig, så glæd dig over andres held!

by maitrosborg

Om at networke…

large

Den anden dag tikkede der en sms ind på min mobil. Nummeret var ukendt, men beskeden var fra en som ved jeg er jobsøgende. Hun havde set et opslag fra en sej kvinde med et sejt radioprogram, som søgte en assistent deltid. Og var kommet til at tænke på mig!  Kvinden der skrev, er storesøster til min daværende kærestes bedste ven. Det var til vennens datters treårige fødselsdag, at der blevet udvekslet linkedin profiler. Min pointe med denne lille fortælling er, at nogen gange betaler det sig at råbe højt, når man vil høres. Hvis du er jobsøgende og gerne vil have et job, så fortæl folk det. Der kan kun komme noget godt ud af det. Jeg har selvfølgelig ikke fået jobbet (endnu), men jeg er smigret og jeg har fået blod på tanden til at tage fat på networking igen. Og til at få det job.

I dag lå der så en besked i min FB indbakke fra en veninde, som havde set et opslag. Noget med ideer der skulle udformes og penge der kan vindes. Så nu er der et projekt der skal formes og penge der skal vindes. Vi er et stærkt team. Og atter er jeg smigret.

Min far ringede den anden dag. Jeg fortalte ham situationen – ingen job, ingen lejlighed og ingen mænd der kæmper for mig. Og at jeg  gerne vil finde ro. Han grinende af mig og sagde det lød kedeligt. Og jeg lød uigenkendelig. Han har ret. Så nu udvider jeg min jobsøgning til udlandet. Ja sgu.

Har også et andet lille projekt der skal søsættes, men det skal I nok høre mere om.

I weekenden tager jeg gode veninder i hånden og tager til ART FAIR og åbningsfest (galleri Pi har sponsoreret mine to billetter, da jeg abonnerer på deres nyhedsmail, tak!). Dernæst skal jeg spise middag og danse til den lyse morgen – forhåbentligt.

by maitrosborg

Starting over…..yet again

DS-goodSå er jeg tilbage i København. De første dage forløb nogenlunde sådan her.  Først er jeg ved at komme for sent til Sjællands – Odde færgen, hvilket resulterer i, jeg må sætte i løb og lige akkurat når op til den bil der holder forrest i tjeck inn og skal køre mig tilbage til København. Da jeg kommer tilbage til KBH er min cykel smadret, dækket er fladt, sadlen er revet op. Jeg får dækket lavet. I morges er dækket fladt…igen (410 kr. for et punkterfri dæk min bare…. ). Foruden denne lille episode glemte jeg i forrige uge mit kort i hæveautomaten, for først at opdage det da jeg står med alle mine vare på indkøbsbåndet i Netto og skal betale for den mad, som det var meningen min veninde og jeg skulle spise om aftenen. Ja, sådan er mit liv. En kombination af at være utrolig uheldig og utrolig distræt. Men jeg er glad for det – altså livet. Og på mystisk vis, går det aldrig rigtig galt. Jeg når altid færgen, mine penge bliver ikke stjålet og min veninde betaler pizzaen, så vi alligevel får noget at spise.

Det er tanken om at det aldrig går helt galt,  jeg forsøger at tage med mig, når jeg – igen – starter forfra. Om 2. mdr. skal jeg have fundet et nyt sted at bo. Det bliver mit elvte hjem. Foruden boligen jagter jeg stadig jobbet. Forhåbentlig kommer det snart. Har et møde med min konsulent næste uge, som mener at kaffeaftaler (det nye buzzword) er vejen frem. Jeg må hellere skaffe mig nogle – altså kaffemøder, hvis det virkelig er vejen frem.

Jeg er træt af “det er synd for mig, jeg ikke har et job” situationen. Så lad os droppe det. Men send i stedet lidt god karma. Og måske nogle links til bolig eller job. Livet er lidt sjovere, når man har noget at lave og et sted at bo. Men jeg har det vigtigste – dejlige mennesker, som er der. Uanset hvad. Så helt forfra starter jeg ikke.

Rigtig god weekend til jer smukke mennesker.

by maitrosborg

#rastløs og rodløs

large

Så lakker de 5 uger i smilets by, projektansættelsen (i dag var sidste dag) og den strukturede hverdag mod ende. Det har været et privilegium at gå i seng – og sove. Udmattelsen er kommet kærkomment efter mange mdr. med søvnløse nætter. Når der ikke er ro i hovedet, er der sjældent flere timers sammenhængende søvn.

I de forrige 4 uger har jeg sovet, når jeg er gået i seng. Søvnløsheden kommer desværre langsomt snigende tilbage. Jeg skal tilbage til København, jobsøgningen og fremtidsplaner. Men hvordan ligger man fremtidsplaner, når man ikke ved hvad fremtiden bringer? En dag af gangen, stadig!

Jeg har udvidet min søgningshorisont (Kbh // Århus), da jeg sagtens kunne forestille mig at flytte til Århus, hvis drømmejobbet bød sig. Derfor smuttede jeg forbi med et par ansøgninger, hvilket var en virkelig fin oplevelse, som blev modtaget med “det er altid en god idé”…  Mandag eller tirsdag finder jeg ud af om det gi´r bonus. Om jeg er en af de heldige der skal til samtale.

Jeg ved som sagt ikke hvad fremtiden bringer, så p.t. er mit største projekt at droppe bekymringerne og bare gøre hvad jeg gør. Bekymringer ændrer jo intet. Og kaos er en del af det at leve; “it will all be okay in the end, and if it´s not okay, it´s not the end.”

København har givet mig god kondi (bakkerne i Århus er ikke så hårde som jeg mindes), og Århus har givet mig virkelig blødt hår (vandet her er mildere)….

by maitrosborg

Spontane handlinger // ny by, nyt job

tumblr_mi922sh3hU1rjxv1io1_500_large

Så skete det endelig. Der kom hul igennem. Jeg lykkedes med en projektansættelse på sommerskole ved Integrationsnet (en del af Dansk Flygtningehjælp). Min mor, som arbejder der, skulle vise sig at være det led der forbandt.

Ansættelsen er 5 uger og har vendt op og ned på alting. Sommeferien i sommerhus blev droppet og jeg pakkede i stedet tasken, for 5 uger i Århus. Min glæde ved jobbet er selvfølgelig eksisterende, men det er gået stærkt. Rigtig stærkt. Og jeg ville lyve, hvis jeg ikke påstod at mit hoved pt. er et stor kaos. Jeg blev nødt til at handle meget spontant, hvilket falder mig meget naturligt. Men jeg er også klar over, at spontane handlinger medfører reaktioner efterfølgende. Hvad er det jeg siger ja til, og hvad er det jeg siger nej til?

Jeg er spændt på de næste 5 uger. Og kan kun tage én dag af gangen. Hallo til Århus, nyt job og gamle venskaber. På gensyn til København og folk jeg holder af og har efterladt.

Jeg glæder mig til at fortælle lidt om livet som -“ikke ledig” (hurra!).

by maitrosborg

Al-tid eller ingen tid…

På trods af manglende struktur på hverdagen samt en masse tid kun til mig, forsvinder den – altså tiden – forbløffende hurtigt. En side af mig, finder dette fortrøstningsfuldt, mens en anden side finder det skræmmende. Siden, som finder det fortrøstningfuldt, er den side, som ikke kan klare ensomhed og tomme dage. Siden, som finder det skræmmende, er den som tænker på hvor mange mdr. jeg nu har været jobsøgende – altså arbejdsløs. Uden arbejde. Det er forskellen mellem al tid og ingen tid, der er afgørende.

Tidens flygtighed er ligeledes grunden til, at jeg ikke har opdateret denne blog længe. Siden sidst har jeg været til jobsamtale på Øregaard Museum ang. et løntilskud på 6. mdr. (endelig én af de udvalgte). Jeg har besøgt Amager Bio (Kurt Vile) og Vesterbro (Culture Works@Distortion). Alt i alt en dejlig tid, hvor sommeren har gjort sit endelige indtog -og jobsituationen bliver sværere og sværere at holde i fokus.

Jeg fik desværre ikke løntilskudstillingen hos Øregaard Museum, men jeg havde en dejlig oplevelse med samtalen, og føler ikke jeg kunne have præsteret mere, hvilket jo selvfølgelig både er en god og dårlig ting, når jeg i sidste ende blev valgt fra. Jobbet gik til én, hvis kernekompetencer var indenfor området, og som havde flere års erfaring (selvfølgelig…). Men jeg opdagede Øregaard Museum, et museum jeg helt sikkert vil holde øje med i fremtiden. Tjek det ud!

Min jobsøgning blev sat på stand by, da mit fokus udelukkende var på samtalen og på jobbet, som et af de få jeg endnu er kommet tættest på. Jeg prøvede at fokusere på fortsat jobsøgning, men forgæves. Nu er det et overstået kapitel og jeg skal atter fokusere på ansøgninger og på at skaffe mig endnu en samtale, løntilskud eller ej.

Nedenfor ses lidt billeder fra de seneste par dage med sommer, koncerter og smukt selskab.

View this post on Instagram

Dejlige damer samlet i Kbh #sommer #kbh @juliealina

A post shared by Mai Trosborg (@maitrosborg) on

IMG_0890 IMG_0924

by maitrosborg

Tilbage på skolebænken, er det en god idé?

390033_10150386793903011_900636871_n
Når du er nyledig, så forbered dig på, at både A-kasse og jobcenter/konsulentfirma vil tale dig fra 6 ugers kurser. Statistikker viser nemlig, at de der ender på skolebænken skubber udsigterne til job længere frem. Hvad statistikken derimod ikke viser er, at os ledige, har brug for at blive motiveret. For at have forpligtelse overfor andre, og vi har brug for noget at stå op til. Det kan godt være der er mere netværkspotentiale i frivilligt arbejde, praktikker og løntilskud. Men jeg er træt af usikkerhed og nederlag, og med kursus ved jeg hvad jeg får – udvidede kompentencer, noget at stå op til og en motivation for fortsæt at kæmpe i jobjunglen.

Min konsulent gav mig nogle råd til hvordan han skifter mellem tre “kasser”. Henholdsvis hjerte, hjerne og sværd. Når noget bliver hårdt, så skal man gribe sværdet og ikke lade sig styre af hjertet, for så bliver man slået ud. Jeg kender mig selv godt nok til at vide, at jeg kæmper, men jeg kæmper ikke blot med sværdet -også med hjertet og hjernen. Derfor ved jeg, at jobbet er på vej. Om det så er 6 uger længere ude i fremtiden og jeg er 6 uger klogere og mere kompetent…

Kæmp for hulen, kæmp for det du brænder for.

by maitrosborg

At arbejde for ingen penge, om frivillighed

WorkForFree

Inspireret af en god veninde (som jeg lærte at kende igennem 6 mdr. ulønnet arbejde)

Som studerende, er frivillighed et ord man hører ofte. Frivilligt arbejde, et pænere ord for ulønnet arbejde, er din adgangsbillet til et job, når du er færdiguddannet. Det stiller dig ihvertfald foran de andre i køen, og pynter på CV`et. Ergo friviligt arbejde betaler sig, så at sige.

Men er det egentlig sandheden?
Jeg er selv en af de personer, som elsker at arbejde – og har arbejdet hårdt for ingen penge. Fordi jeg kan lide at arbejde, men også fordi jeg troede på, at erfaring skaber muligheder og giver jobs.
Men i mit tilfælde tæller praktikker og rapportskrivniger ikke som reelle erfaringer, for erfaringer får man først, når man har været på arbejdsmarkedet efter endt uddannelse.
Desuden kæmper man en kamp, som er svær at vinde. Vi er mange der har ladet os overbevise om, at ulønnet arbejde betaler sig. Nu må vi sande, at det måske ikke er tilfældet. Tør man tænke tanken “udnyttede de mig?”. Jeg har tænkt tanken, jeg er også kommet med mange tanker, som skulle retfærdiggøre, at man måske er blevet udnyttet, men i sidste ende kan det jo ikke retfærdiggøres. Desværre.

Det er efterhånden 6 mdr. siden jeg modtog mit sidste eksamensbevis nogensinde, og lagde min identitet som studerende på hylden. Jeg troede, at det var slut med at arbejde for ingen penge. Eftersom det er hvad jeg har gjort de sidste 5 år. Jeg troede de 5 år på studiet sikrede mig en garanti for, at jeg var kompetent til at udføre et arbejde til en ordentlig løn. Hvis ikke, bør man så ikke overveje studiereformerne en ekstra gang?

Men tilsyneladende tog jeg fejl, for ifølge både A-kasse og konsulent er den måde jeg kommer i arbejde på gennem praktikker og løntilskud dvs. ulønnet arbejde. Praktikker og løntilskud er projektansættelse, som ikke garanterer dig nogen fremtid, altså ingen fastansættelse og herved ingen løn. Men har man noget valg? Nej, så længe vi er mange, der er bange. Bange for et tomt CV, bange for manglende erfaring eller at ryge bagerst i bunken, så lader vi os udnytte, og arbejder til ingen penge. Men er det fair?

Jeg har brugt 5 år på at læse. Ved siden af studierne har jeg forsøget mig ved tjenerjobs, men for at være klar til arbejdsmarkedet har jeg slået til, når relevante projekter og praktikker har budt sig.
Nu er jeg klar til arbejdsmarkedet, men må se “mine” stillinger gå til praktikker. For i kulturindustrien er frivilligheden en særlig instans, nærmest en selvfølge. Har man valgt en karriere baseret på interesser, så må man tilsyneladende tage konsekvensen og arbejde gratis. Kan det virkelig passe?

Jeg tager ordene i min mund, og siger det som det er “jeg føler mig udnyttet”.