Så er jeg tilbage i København. De første dage forløb nogenlunde sådan her.  Først er jeg ved at komme for sent til Sjællands – Odde færgen, hvilket resulterer i, jeg må sætte i løb og lige akkurat når op til den bil der holder forrest i tjeck inn og skal køre mig tilbage til København. Da jeg kommer tilbage til KBH er min cykel smadret, dækket er fladt, sadlen er revet op. Jeg får dækket lavet. I morges er dækket fladt…igen (410 kr. for et punkterfri dæk min bare…. ). Foruden denne lille episode glemte jeg i forrige uge mit kort i hæveautomaten, for først at opdage det da jeg står med alle mine vare på indkøbsbåndet i Netto og skal betale for den mad, som det var meningen min veninde og jeg skulle spise om aftenen. Ja, sådan er mit liv. En kombination af at være utrolig uheldig og utrolig distræt. Men jeg er glad for det – altså livet. Og på mystisk vis, går det aldrig rigtig galt. Jeg når altid færgen, mine penge bliver ikke stjålet og min veninde betaler pizzaen, så vi alligevel får noget at spise.

Det er tanken om at det aldrig går helt galt,  jeg forsøger at tage med mig, når jeg – igen – starter forfra. Om 2. mdr. skal jeg have fundet et nyt sted at bo. Det bliver mit elvte hjem. Foruden boligen jagter jeg stadig jobbet. Forhåbentlig kommer det snart. Har et møde med min konsulent næste uge, som mener at kaffeaftaler (det nye buzzword) er vejen frem. Jeg må hellere skaffe mig nogle – altså kaffemøder, hvis det virkelig er vejen frem.

Jeg er træt af “det er synd for mig, jeg ikke har et job” situationen. Så lad os droppe det. Men send i stedet lidt god karma. Og måske nogle links til bolig eller job. Livet er lidt sjovere, når man har noget at lave og et sted at bo. Men jeg har det vigtigste – dejlige mennesker, som er der. Uanset hvad. Så helt forfra starter jeg ikke.

Rigtig god weekend til jer smukke mennesker.