Decision Time

Fredag var jeg til møde hos DIF (Danmarks Idræts Forbund) omkring et job med løntilskud. De manglede en til at varetage de sociale medier, herunder lægge en strategi.  Mødet gik aldeles fremragende, og kommunikationschefen og jeg blev enige om at ringe sammen onsdag for at aftale nærmere.

DIF

I dag var jeg så til samtale hos SceneAgenturet, en del af Center for Scenekunst på Godsbanen i Aarhus. Mødet gik ligeledes godt, og lederen tilbød mig en stilling med løntilskud fra start 1.11.13.

Skærmbillede 2013-09-23 kl. 12.34.40

Jeg har i morgen til at beslutte mig for, hvilken af stillingerne jeg takker ja til. It´s Decision Time! – siger den ubeslutsomme pige.

Ellers har jeg brugt weekenden med min far og Jean-Michel Basquit, og på at lege viking. William 6 år og Mai 27 gennemførte ikke  vores vikingtogt, men kom i stedet til Valhalla. Nationalmuseets særudstilling om vikinger er anbefalelsesværdig til jer med børn (og det er altså også sjovt at lege med).

basquit1

Starting over…..yet again

DS-goodSå er jeg tilbage i København. De første dage forløb nogenlunde sådan her.  Først er jeg ved at komme for sent til Sjællands – Odde færgen, hvilket resulterer i, jeg må sætte i løb og lige akkurat når op til den bil der holder forrest i tjeck inn og skal køre mig tilbage til København. Da jeg kommer tilbage til KBH er min cykel smadret, dækket er fladt, sadlen er revet op. Jeg får dækket lavet. I morges er dækket fladt…igen (410 kr. for et punkterfri dæk min bare…. ). Foruden denne lille episode glemte jeg i forrige uge mit kort i hæveautomaten, for først at opdage det da jeg står med alle mine vare på indkøbsbåndet i Netto og skal betale for den mad, som det var meningen min veninde og jeg skulle spise om aftenen. Ja, sådan er mit liv. En kombination af at være utrolig uheldig og utrolig distræt. Men jeg er glad for det – altså livet. Og på mystisk vis, går det aldrig rigtig galt. Jeg når altid færgen, mine penge bliver ikke stjålet og min veninde betaler pizzaen, så vi alligevel får noget at spise.

Det er tanken om at det aldrig går helt galt,  jeg forsøger at tage med mig, når jeg – igen – starter forfra. Om 2. mdr. skal jeg have fundet et nyt sted at bo. Det bliver mit elvte hjem. Foruden boligen jagter jeg stadig jobbet. Forhåbentlig kommer det snart. Har et møde med min konsulent næste uge, som mener at kaffeaftaler (det nye buzzword) er vejen frem. Jeg må hellere skaffe mig nogle – altså kaffemøder, hvis det virkelig er vejen frem.

Jeg er træt af “det er synd for mig, jeg ikke har et job” situationen. Så lad os droppe det. Men send i stedet lidt god karma. Og måske nogle links til bolig eller job. Livet er lidt sjovere, når man har noget at lave og et sted at bo. Men jeg har det vigtigste – dejlige mennesker, som er der. Uanset hvad. Så helt forfra starter jeg ikke.

Rigtig god weekend til jer smukke mennesker.

#rastløs og rodløs

large

Så lakker de 5 uger i smilets by, projektansættelsen (i dag var sidste dag) og den strukturede hverdag mod ende. Det har været et privilegium at gå i seng – og sove. Udmattelsen er kommet kærkomment efter mange mdr. med søvnløse nætter. Når der ikke er ro i hovedet, er der sjældent flere timers sammenhængende søvn.

I de forrige 4 uger har jeg sovet, når jeg er gået i seng. Søvnløsheden kommer desværre langsomt snigende tilbage. Jeg skal tilbage til København, jobsøgningen og fremtidsplaner. Men hvordan ligger man fremtidsplaner, når man ikke ved hvad fremtiden bringer? En dag af gangen, stadig!

Jeg har udvidet min søgningshorisont (Kbh // Århus), da jeg sagtens kunne forestille mig at flytte til Århus, hvis drømmejobbet bød sig. Derfor smuttede jeg forbi med et par ansøgninger, hvilket var en virkelig fin oplevelse, som blev modtaget med “det er altid en god idé”…  Mandag eller tirsdag finder jeg ud af om det gi´r bonus. Om jeg er en af de heldige der skal til samtale.

Jeg ved som sagt ikke hvad fremtiden bringer, så p.t. er mit største projekt at droppe bekymringerne og bare gøre hvad jeg gør. Bekymringer ændrer jo intet. Og kaos er en del af det at leve; “it will all be okay in the end, and if it´s not okay, it´s not the end.”

København har givet mig god kondi (bakkerne i Århus er ikke så hårde som jeg mindes), og Århus har givet mig virkelig blødt hår (vandet her er mildere)….

Al-tid eller ingen tid…

På trods af manglende struktur på hverdagen samt en masse tid kun til mig, forsvinder den – altså tiden – forbløffende hurtigt. En side af mig, finder dette fortrøstningsfuldt, mens en anden side finder det skræmmende. Siden, som finder det fortrøstningfuldt, er den side, som ikke kan klare ensomhed og tomme dage. Siden, som finder det skræmmende, er den som tænker på hvor mange mdr. jeg nu har været jobsøgende – altså arbejdsløs. Uden arbejde. Det er forskellen mellem al tid og ingen tid, der er afgørende.

Tidens flygtighed er ligeledes grunden til, at jeg ikke har opdateret denne blog længe. Siden sidst har jeg været til jobsamtale på Øregaard Museum ang. et løntilskud på 6. mdr. (endelig én af de udvalgte). Jeg har besøgt Amager Bio (Kurt Vile) og Vesterbro (Culture Works@Distortion). Alt i alt en dejlig tid, hvor sommeren har gjort sit endelige indtog -og jobsituationen bliver sværere og sværere at holde i fokus.

Jeg fik desværre ikke løntilskudstillingen hos Øregaard Museum, men jeg havde en dejlig oplevelse med samtalen, og føler ikke jeg kunne have præsteret mere, hvilket jo selvfølgelig både er en god og dårlig ting, når jeg i sidste ende blev valgt fra. Jobbet gik til én, hvis kernekompetencer var indenfor området, og som havde flere års erfaring (selvfølgelig…). Men jeg opdagede Øregaard Museum, et museum jeg helt sikkert vil holde øje med i fremtiden. Tjek det ud!

Min jobsøgning blev sat på stand by, da mit fokus udelukkende var på samtalen og på jobbet, som et af de få jeg endnu er kommet tættest på. Jeg prøvede at fokusere på fortsat jobsøgning, men forgæves. Nu er det et overstået kapitel og jeg skal atter fokusere på ansøgninger og på at skaffe mig endnu en samtale, løntilskud eller ej.

Nedenfor ses lidt billeder fra de seneste par dage med sommer, koncerter og smukt selskab.

View this post on Instagram

Dejlige damer samlet i Kbh #sommer #kbh @juliealina

A post shared by Mai Trosborg (@maitrosborg) on

IMG_0890 IMG_0924

Kunsten at stå op….til noget

tumblr_mldgakBApr1r3mwhao1_500_largeFor en måneds tid siden var jeg til opfølgningsmøde hos mit konsulentfirma (der fungerer som mit job-center, som A-kassen har udliciteret mig til. Hurra for det). Her valgte jeg at gå til bekendelse. Det er hårdt at være jobsøgende, eller mere korrekt – det er hårdt ikke at have et job, og ikke at vide, hvornår det kommer. Det var en befrielse at lade ærligheden tage over evigoptimisten, og det gav bonus. For vi var, eller er, jo alle i samme situation, og alle havde følt, tænkt eller handlet som jeg. Vores jobsøgning og desperate forsøg på noget at lave, blev hurtigt til noget, vi sammen kunne grine af. Nedenfor har jeg lavet en liste over ting, som kan ske eller sker, som jobsøgende (tyvstjålet med inspiration fra de andre jobsøgende).

  •  Det sker, at man ender i sine sweatpants hele dagen – uden det går op for én, førend kæresten pointerer det, og man griner af situationen
  • Det sker, at man udgiver sig for at være studerende, når man er tilpas træt af at forklare hvorfor man er ledig, og at ja, man har undersøgt alle muligheder og søgt alle job
  • Det sker, at man bliver så desperat, at man på sine grædende knæ tigger og be´r om et job – hvor de ikke behøver betale dig!
  • Det kan ske, at du undviger sociale arrangementer, fordi det er for uoverskueligt at forklare, hvad “du laver”…

Gode råd til andre ledige, mød folk i samme situation – del råd og erfaring, og grin for hulen. Grin af det (evigoptimisten lever åbenbart stadig derinde).

Moving #2 nyt hjem, ny begyndelse

For mindre et blot år siden identificerede jeg mig som studerende og single. Identiteter jeg ikke længere har. Det kræver nogle forandringer at tilpasse sig sine nye identiteter. De er der ikke, de skal skabes. Da jeg oveni blev opsagt af min udlejer, stod jeg pludselig helt identitetsløs (følte jeg), intet job, ingen bopæl. Tæppet var revet væk, som jeg aldrig har oplevet det før. Hvor skulle man bo, og hvad skulle man lave. Jeg elsker udfordringer og forandringer, men dette var meget at rumme på en gang. Når du har identificeret dig selv som studerende i 5 år, hvad er du så når studiet ophører? Jeg ved det stadig ikke, men jeg ved at mit fodfæste bliver bedre og bedre. Og nu har jeg et nyt hjem, en ny begyndelse. Min nye identitet(er) begynder så småt at tage form…DSC02462 DSC02467 DSC02473

Project moving #step 1

DSC02444

Når man er jobsøgende gælder det om at holde sig i gang. Heldigvis har jeg en forstående flytning, som er mit projekt de næste ugers tid. Der skal sorteres og ryddes op, inden der pakkes ned og flyttes væk. Første projekt er at sortere i gamle bøger, noter og kompendier fra studiet. Hvad gemmer man, og hvad smider man væk? Smider man væk, eller sælger man?