Tag / Jobsøgning

by maitrosborg

Kaffemøder og jobsamtale…

large

Weekend. Også som jobsøgende.

Hele ugen er gået med jagt på henholdsvis bolig og job. Jobsøgningen resulterede i en jobsamtale, som fandt sted i går. Og et muligt kaffemøde. At skrive til fremmede folk om de ikke vil drikke kaffe med én, er ganske grænseoverskridende og en uvant situation for mig. Men ikke desto mindre lykkedes det. Jeg har været flittig på Linkedin, da jeg har fået fortalt, at det er her big business finder sted. Mit netværk er derfor udvidet en del i ugens løb. Direktøren for Kopenhagen Art Instutite skrev endda og takkede mig for connection. At han så kalder mig Mia og siger jeg er velkommen til at skrive frivilligt for dem, indtil jeg finder jobbet, gør slet ikke noget. Jeg overvejer at skrive for dem.

Mht. til jobsamtale, sendte jeg en ansøgning afsted onsdag eftermiddag, blev ringet op et par timer efter og indkaldt til samtale dagen efter. Ansøgningsfristen er først søndag, så jeg må tålmodigt vente på et svar. Hvis jeg får jobbet, som er en periodeansættelse på 1 mdr., skal jeg på rundtur til de fynske og jyske gymnasier og lave kampagne for Dansk Flygtningehjælp. Det kræver muligvis en genopfriskning af mine kørselsevner, da det er meget længe siden jeg sidst har siddet bag et rat.

Om nogen timer vil jeg holde weekend, som bl.a. skal fejres med housewarming, kandidatfest og gode mennesker. Efter at have været til familiemiddag i går tog min søster, en af mine kusiner og jeg videre og drak et par øl på det hyggeligste københavnske værtshus, som var ejet af den sødeste ældre dame med hvidt hår. Det kan være jeg skal derhen igen, når mine dansefødder giver op.

Ha` en dejlig weekend!

by maitrosborg

At alliere sig med sine konkurrenter

large

Indrømmet, mine (studie)venner er mine konkurrenter. Vi er mange der kæmper om jobbene. Og derfor sker det fra tid til anden, at det er det samme job vi kæmper om. Men på trods af at vi (også) er konkurrenter, har jeg valgt at danne alliance fremfor at tage afstand. Det er simpelthen for ensomt at være alene om sin jobsøgning. Det kræver sparring, og det kræver nogen at dele opture – såvel som nedture med. Når ens skæbne er så uvis, som den er for os jobsøgende, er man sårbar. Det er derfor ganske tydeligt for mig, at jeg skal række ud mod andre i samme situation, og ikke skubbe væk. Man har en tendens til ikke at forholde sig til de ting, som ikke er rare at forholde sig til. Når man som jobsøgende omgiver sig med andre jobsøgende, kunne man derfor frygte, at det ville ende i selvmedlidende selvpineri. Faktisk er det lige modsat. Det giver kræfter til at kæmpe videre. Vi er bare mennesker, med de samme frustrationer.

Psst….den der idé der skulle udformes, er tænkt, så nu mangler vi bare pengene – og en plan. Derfor tager jeg til infomøde på Vesterbro i morgen, for at optimere chancerne for en del af sponsoraterne….

by maitrosborg

Om at networke…

large

Den anden dag tikkede der en sms ind på min mobil. Nummeret var ukendt, men beskeden var fra en som ved jeg er jobsøgende. Hun havde set et opslag fra en sej kvinde med et sejt radioprogram, som søgte en assistent deltid. Og var kommet til at tænke på mig!  Kvinden der skrev, er storesøster til min daværende kærestes bedste ven. Det var til vennens datters treårige fødselsdag, at der blevet udvekslet linkedin profiler. Min pointe med denne lille fortælling er, at nogen gange betaler det sig at råbe højt, når man vil høres. Hvis du er jobsøgende og gerne vil have et job, så fortæl folk det. Der kan kun komme noget godt ud af det. Jeg har selvfølgelig ikke fået jobbet (endnu), men jeg er smigret og jeg har fået blod på tanden til at tage fat på networking igen. Og til at få det job.

I dag lå der så en besked i min FB indbakke fra en veninde, som havde set et opslag. Noget med ideer der skulle udformes og penge der kan vindes. Så nu er der et projekt der skal formes og penge der skal vindes. Vi er et stærkt team. Og atter er jeg smigret.

Min far ringede den anden dag. Jeg fortalte ham situationen – ingen job, ingen lejlighed og ingen mænd der kæmper for mig. Og at jeg  gerne vil finde ro. Han grinende af mig og sagde det lød kedeligt. Og jeg lød uigenkendelig. Han har ret. Så nu udvider jeg min jobsøgning til udlandet. Ja sgu.

Har også et andet lille projekt der skal søsættes, men det skal I nok høre mere om.

I weekenden tager jeg gode veninder i hånden og tager til ART FAIR og åbningsfest (galleri Pi har sponsoreret mine to billetter, da jeg abonnerer på deres nyhedsmail, tak!). Dernæst skal jeg spise middag og danse til den lyse morgen – forhåbentligt.

by maitrosborg

At arbejde for ingen penge, om frivillighed

WorkForFree

Inspireret af en god veninde (som jeg lærte at kende igennem 6 mdr. ulønnet arbejde)

Som studerende, er frivillighed et ord man hører ofte. Frivilligt arbejde, et pænere ord for ulønnet arbejde, er din adgangsbillet til et job, når du er færdiguddannet. Det stiller dig ihvertfald foran de andre i køen, og pynter på CV`et. Ergo friviligt arbejde betaler sig, så at sige.

Men er det egentlig sandheden?
Jeg er selv en af de personer, som elsker at arbejde – og har arbejdet hårdt for ingen penge. Fordi jeg kan lide at arbejde, men også fordi jeg troede på, at erfaring skaber muligheder og giver jobs.
Men i mit tilfælde tæller praktikker og rapportskrivniger ikke som reelle erfaringer, for erfaringer får man først, når man har været på arbejdsmarkedet efter endt uddannelse.
Desuden kæmper man en kamp, som er svær at vinde. Vi er mange der har ladet os overbevise om, at ulønnet arbejde betaler sig. Nu må vi sande, at det måske ikke er tilfældet. Tør man tænke tanken “udnyttede de mig?”. Jeg har tænkt tanken, jeg er også kommet med mange tanker, som skulle retfærdiggøre, at man måske er blevet udnyttet, men i sidste ende kan det jo ikke retfærdiggøres. Desværre.

Det er efterhånden 6 mdr. siden jeg modtog mit sidste eksamensbevis nogensinde, og lagde min identitet som studerende på hylden. Jeg troede, at det var slut med at arbejde for ingen penge. Eftersom det er hvad jeg har gjort de sidste 5 år. Jeg troede de 5 år på studiet sikrede mig en garanti for, at jeg var kompetent til at udføre et arbejde til en ordentlig løn. Hvis ikke, bør man så ikke overveje studiereformerne en ekstra gang?

Men tilsyneladende tog jeg fejl, for ifølge både A-kasse og konsulent er den måde jeg kommer i arbejde på gennem praktikker og løntilskud dvs. ulønnet arbejde. Praktikker og løntilskud er projektansættelse, som ikke garanterer dig nogen fremtid, altså ingen fastansættelse og herved ingen løn. Men har man noget valg? Nej, så længe vi er mange, der er bange. Bange for et tomt CV, bange for manglende erfaring eller at ryge bagerst i bunken, så lader vi os udnytte, og arbejder til ingen penge. Men er det fair?

Jeg har brugt 5 år på at læse. Ved siden af studierne har jeg forsøget mig ved tjenerjobs, men for at være klar til arbejdsmarkedet har jeg slået til, når relevante projekter og praktikker har budt sig.
Nu er jeg klar til arbejdsmarkedet, men må se “mine” stillinger gå til praktikker. For i kulturindustrien er frivilligheden en særlig instans, nærmest en selvfølge. Har man valgt en karriere baseret på interesser, så må man tilsyneladende tage konsekvensen og arbejde gratis. Kan det virkelig passe?

Jeg tager ordene i min mund, og siger det som det er “jeg føler mig udnyttet”.

by maitrosborg

Kunsten at stå op….til noget

tumblr_mldgakBApr1r3mwhao1_500_largeFor en måneds tid siden var jeg til opfølgningsmøde hos mit konsulentfirma (der fungerer som mit job-center, som A-kassen har udliciteret mig til. Hurra for det). Her valgte jeg at gå til bekendelse. Det er hårdt at være jobsøgende, eller mere korrekt – det er hårdt ikke at have et job, og ikke at vide, hvornår det kommer. Det var en befrielse at lade ærligheden tage over evigoptimisten, og det gav bonus. For vi var, eller er, jo alle i samme situation, og alle havde følt, tænkt eller handlet som jeg. Vores jobsøgning og desperate forsøg på noget at lave, blev hurtigt til noget, vi sammen kunne grine af. Nedenfor har jeg lavet en liste over ting, som kan ske eller sker, som jobsøgende (tyvstjålet med inspiration fra de andre jobsøgende).

  •  Det sker, at man ender i sine sweatpants hele dagen – uden det går op for én, førend kæresten pointerer det, og man griner af situationen
  • Det sker, at man udgiver sig for at være studerende, når man er tilpas træt af at forklare hvorfor man er ledig, og at ja, man har undersøgt alle muligheder og søgt alle job
  • Det sker, at man bliver så desperat, at man på sine grædende knæ tigger og be´r om et job – hvor de ikke behøver betale dig!
  • Det kan ske, at du undviger sociale arrangementer, fordi det er for uoverskueligt at forklare, hvad “du laver”…

Gode råd til andre ledige, mød folk i samme situation – del råd og erfaring, og grin for hulen. Grin af det (evigoptimisten lever åbenbart stadig derinde).