Når man er jobsøgende gælder det om at holde sig i gang. Heldigvis har jeg en forstående flytning, som er mit projekt de næste ugers tid. Der skal sorteres og ryddes op, inden der pakkes ned og flyttes væk. Første projekt er at sortere i gamle bøger, noter og kompendier fra studiet. Hvad gemmer man, og hvad smider man væk? Smider man væk, eller sælger man?
Min mor sendte mig i går denne mail med emnet “En opløftende historie”. Vedhæftet var en artikel fra information, om et nyt initiativ mellem privat virksomhed (Bascon) og akademikere. Lidt stof til eftertanke. Læs den lige her, hvis du også trænger til en opløftende historie eller bare er nysgerrig.
For nogle dage siden modtog jeg denne mail (undskyld den lille skrift) fra min konsulent, som skal hjælpe og vejlede mig i mit jobsøgningsforløb. Og nej, det er ikke dagpengeland. Heldigvis. Det er dygtige, kompetente konsulenter, som forstår at imødekommede os i øjenhøjde. Denne mail gjorde, at der måtte handles hurtigt. Det gjorde jeg.
Håbe, det gør jeg stadig. Men når man får afslag på ulønnede, frivillige stillinger med begrundelse, at tiden ikke er til at finde en opgave fordi de har alt, alt for travlt, så forsvinder håbet en smule. Og udsigten til et betalt job, som man har brugt mange år (5!) på at kæmpe sig rettigheden til, den bliver gradvist mindre. Men jeg sluger en flaske af dette (se overstående billede), og bevare håbet. I junglen af praktik, løntilskud, tidsbegrænsede stillinger og akutjob må det da lykkedes….
Artikel om hvordan arbejdsløse jagter den nemmeste løsning i forh.til offentlige ydelser. Men er det pengene vi jagter? Kunne man ikke forestille sig, at der var flere rastløse nyuddannede, som jeg, der bare gerne ville have noget at stå op til? Jeg har ihvertfald overvejet løsningen. Ikke pga. SU´en (dagpengesatsen er trods alt højere…), men pga. tanken om ikke at gå i stå.
…dagen, hvor ugen starter. Hvor man som jobsøgende tjekker stillingsopslagene, tjekker mailen for afslag, støvsuger, gør rent, vasker tøj, lægger planer og forsøger at udfylde endnu en uge. Jeg ved, mange ville give meget for alt den tid, men når du ikke ved hvad du venter på, er tiden en anden. Den er forventningsfuld, fuld af forventninger. Den gør dig sårbar, giver dig nederlag, og forventer du udfylder den.
rastløse tanker 