Tag / rastløse tanker

by maitrosborg

Godt begyndt…

Farvel om fredagen. Hej om mandagen.

4 uger i en mandsdomineret branche, hvor omdrejningspunktet var sport. Overraskende nok, fandt jeg min plads. Faktisk kom jeg til at holde af både kollegaerne og de daglige sportsopdateringer. Men jeg fik også manet mine fordomme om, at vi  foruden interesse for kommunikation, ingen fællesnævnere havde i jorden. Vi havde jo faktisk en del at snakke om. Bl.a. delte mange af mine kollegaer og jeg en passion for musik – og har været til flere af de samme festivaler og koncerter. Foruden har mange af os en fælles akademisk baggrund i dansk.

Da min kollega hørte jeg stoppede var hans første indskydelse; “Det er næsten ærgerligt. Også socialt. Det er hyggeligt, at have dig her”.  Det gik op for mig, at jeg havde det på samme måde. Det var ærgerligt. Jeg trives på kommunikationsafdelingen blandt  – og med dem, kollegaerne.

Nu ved jeg, at jeg kan trives de fleste steder. Også i en mandsdomineret sportsverden. Men en af drengene bliver jeg aldrig.

Fredag aften spiste jeg på BioMio med to veninder og min søster, for at sige på gensyn inden jeg rejste tilbage mod den jyske hovedstad.

Lørdag mødtes jeg med 3 veninder fra ArtRebels og spiste morgenmad på Atellier September, et nyt sted i Gothersgade.

Senere fulgte min søster mig til toget og vi blev enige om, at det er fantastisk at have familie (det var hendes sofa jeg havde overnattede på den forrige uge – og hende jeg ringer til, når jeg er forvirret).

Faktisk har jeg været helt overrumplet over alle de mennesker og alt den hjælp jeg har fået den seneste tid. Jeg burde være den mest taknemmelige. Og det er jeg.

I går begyndte jeg arbejdet på SCENEAgenturet ved Godsbanen. I bliver opdateret snart.

gave

Mine kollegaer havde denne fine gave til mig inden jeg smuttede.

krus

Og min veninde mener det er vigtigt, at have sin egen kop på arbejdet. Derfor forærede hun mig denne til min tid på Godsbanen.

by maitrosborg

Power?

Når man som jobsøgende hører ordet “power(-kvinde)” føler man sig ekskluderet. Men hvad er power egentligt?

Er det power, at opnå gode resultater fx topkarakter. Er det power, at skaffe det bedste job. Eller er der i virkeligheden mere power i, at overkomme personlige udfordringer. Er det power, at klare alting selv eller power at turde skabe resultater i fællesskab. Er det power, at følge sin egen vej eller at inkludere andre. Er man kun power-kvinde, hvis man har store armbevægelser og personlige mål. Eller er der lige så meget power i, at turde give plads til andre og andres mål. Er det power, at opnå succes på egen hånd eller er det power at gøre det sammen. Og er man kun power- kvinde, hvis man er på grænsen til kynisk egoist – eller kan man være følsom og have power samtidig.

Jeg ved ikke hvad power er, men jeg ved, at det ikke kan defineres entydigt. En kvinde der scorer drømmejobbet, er for mig en power-kvinde. Men det er kvinden, der har overlevet nederlag gang på gang – og stadig trives – også.

 

by maitrosborg

Jeg er, hvad jeg gør, eller jeg er, hvem jeg er?

large

På min Linkedin er jeg medlem af gruppen Jobsøgende Akademikere, og den anden dag dukkede der et link op der fangede min opmærksomhed. Overskriften “Se muligheder i dine identiteter”, er sigende for en arbejdsløs akademiker som jeg selv. Ja nok bare en arbejdsløs i virkeligheden. For det sker, at når ens hverdag ikke er omkredset en bestemt funktion dvs. et job, et studie etc., så føler man sig identitetsløs og man har svært ved at forklare andre, hvad man er. Men kan det virkelig passe, at man kun har en identitet og at denne identitet er dit erhverv eller dit job? Fandeme nej! Jeg er ikke hvad jeg gør, jeg er hvad jeg er. Mit (kommende) job er bare en af de mange identiteter, som er med til at forme mig som individ. Så her er en opfordring til alle, undlad at starte næste samtale med “hvad laver du?” (underforstået hvori består dit arbejde).

by maitrosborg

Tilbage på skolebænken, er det en god idé?

390033_10150386793903011_900636871_n
Når du er nyledig, så forbered dig på, at både A-kasse og jobcenter/konsulentfirma vil tale dig fra 6 ugers kurser. Statistikker viser nemlig, at de der ender på skolebænken skubber udsigterne til job længere frem. Hvad statistikken derimod ikke viser er, at os ledige, har brug for at blive motiveret. For at have forpligtelse overfor andre, og vi har brug for noget at stå op til. Det kan godt være der er mere netværkspotentiale i frivilligt arbejde, praktikker og løntilskud. Men jeg er træt af usikkerhed og nederlag, og med kursus ved jeg hvad jeg får – udvidede kompentencer, noget at stå op til og en motivation for fortsæt at kæmpe i jobjunglen.

Min konsulent gav mig nogle råd til hvordan han skifter mellem tre “kasser”. Henholdsvis hjerte, hjerne og sværd. Når noget bliver hårdt, så skal man gribe sværdet og ikke lade sig styre af hjertet, for så bliver man slået ud. Jeg kender mig selv godt nok til at vide, at jeg kæmper, men jeg kæmper ikke blot med sværdet -også med hjertet og hjernen. Derfor ved jeg, at jobbet er på vej. Om det så er 6 uger længere ude i fremtiden og jeg er 6 uger klogere og mere kompetent…

Kæmp for hulen, kæmp for det du brænder for.