Livet er langt, lykken er kort

…synger folkehelten Kim, mens vi læser en rubrik som fortæller, vi er verdens lykkeligste folk. Vi kender ikke til sult og hungersnød, men vi kender til overforbrug, fedme og ensomhed. Dét er, hvad dræber et lykkeligt folk. Vi står i kø på hovedbanen foran Dunkin Donuts. Udenfor donutsbutikken sætter alkoholikerne flasken for munden og narkomanerne stikker kanylerne i venerne på Vesterbro. Men der er plads til os alle, for vi bor her, i et yndigt land. I Toftlund er krigen kommet og ignorancen går hånd i hånd med uvidenheden, når ægteparret spørger, ”hvorfor lige Danmark?”. Men der er plads til os alle, i så yndigt et land. Lykkelige mennesker orker ikke uanmeldte besøg eller small talk. Vi vil hellere være ensomme end at fejle – medmindre Blachman banker på. Janteloven er en skændsel for et lykkeligt folk, men man skal ikke blære sig med det. Vi er kloge, os lykkelige mennesker. Vi uddanner os til at vækste samfundet. At tælle kroner ikke tanker tæller for et lykkeligt folk. Livet er langt, så vi arbejder alle vores timer væk. Vi har så travlt at syvårskrisen bliver en seksårskrise. Vi mødes, vi skilles. Lykken er kort. Men tosomhed findes på dating.dk eller med et swip til højre, så vi er stadig lykkelige. Vi er frisindende og åbne, vi skriger ja til homoægteskaber og ytringsfrihed, mens vi lukker psykiatrisk museum og hænger Kvium op i stuen og forbyder hovedtørklæder og moskeer. Vi elsker naturen og familien, råber vi i kor, mens vi afleverer børnene til en pædagog og nedlægger Børnenes Jord. Men vi er stadig lykkelige. Vi, lykkelige mennesker, bor i et pissekoldt land, hvor den globale opvarmning har narret os alle med efterår, når kalenderen siger forår. Det forvirrer et lykkeligt folk, for lykkelige folk planlægger. Børn. Hus. Fremtiden. Og når planlægningen bliver for meget, begraver vi os i fortiden. Og heldigvis er der mange, der vil tage penge for at høre os tale om den. Vi er et lykkeligt folk med et langt liv og en kort lykke.

Vi er verdens lykkeligste folk!

 

 

Overtossen

familien i Kina

Museum Ovatarci på psykiatrisk hospital i Aarhus er bestemt et besøg værd! Museet er navngivet efter overtossen (Overtarci), som han navngav sig selv, eller skulle man måske nærmere sige hun navngav sig selv. For i løbet af de 56 år han var indlagt forvandlede han sig til en kvinde. En proces som bl.a. involverede en høvl (av). Historien i sig selv er nok til at gøre museet interessant, men faktisk er den kunst som pryder væggene på psykiatrisk hospital god kunst, og meget alsidig. Der er ekstremt mange forskellige stilarter og penselstrøg – alt fra Edward Munch lignende skrigere til popmoderne collager. Så garantien for man finder noget man lader sig fascinere af, er temmelig stor. Man får også indtryk af at personerne virkelig skinner igennem i værkerne, og man på en eller anden måde kommer nærmere en forståelse af de forskellige sygdomme.

På førstesalen finder man udstillinger af psykiatrisk hospital som det var i gamle dage, hvor det var opdelt i fattig, middel og rigmands spisestuer. Længere oppe finder man kunstnernes atelier, som fungerer som åbne værksteder, hvor man er velkommen til at tage et kig.

Billedet overstående er malet af Ovatarci. Figurerne han malede, lavede han også i dukker i målestok 1 til 1. De gav ham en erotisk fascination, hvilket plejepersonalet havde svært ved at håndtere (forståeligt, ja).

En lille note…

Kommer snart med en lille anmeldelse af Ovartaci (museum på psykiatrisk hospital i Risskov). Indtil da, er her nogle billeder fra weekenden, som bød på hygge med dejlige mennesker, fejring af skøn veninde og koncert med folkemassen – den brogede af slagsen (nærmere betegnet grøn koncert i Århus).