#CPH ART//ART FAIR CPH

1270142_10152129852579256_909954159_o

I weekenden var København overtaget af kunst og mennesker som elsker kunst. Der var kunstfestival. Da jeg er en af de mennesker som elsker kunsten, var jeg der selvfølgelig også; til åbningsfesten på Kunsthal Charlottenborg (billede), til den internationelle messe i forum og til chart art fair i Charlottenborg.

Fredag var der CHART ART FAIR grand opening, hvor en række dj´s spillede op fra kl. 22 og hvor bandet Vinnie Who spillede live koncert. Udstillingen åbnede op om eftermiddagen og lukkede kl. 20, så vi nåede kun festen.

Lørdag tog jeg min veninde med til den internationalle messe i forum, hvor 59 gallerier fra nær og fjern var repræsenteret. Det siger sig selv, at man ikke kan rumme kunst fra 59 gallerier på én dag. Ens sanser bliver alt for mættede. Derfor koncentrede vi os om det kunst vi synes var mest interessant. Heldigvis var vi enige.  Bl.a. var vi enige om at kunstneren Peter Max- Jakobsen, som laver grafik og litografi havde et interesant udtryk. Henriette Hagelskjær er også en kunstner jeg vil holde øje med fremover. Og så har jeg fundet et visitkort på Black Square Gallery i Miami i min taske…

Om aftenen lagde jeg kunsten på hylden og spiste med ti skønne piger på tapasfabrikken. Bagefter drak vi drinks og dansede til vi ikke kunne mere.

Søndag tog jeg cyklen til nyhavn, hvor Charlottenborg havde 18 gallerier udstillede. Udstillingen fokuserede på moderne samtidskunst fra de nordiske lande. Fem københavnske gallerier  – Galleri Susanne Ottesen, Galleri Bo Bjerggaard, Andersen’s Contemporary, V1 Gallery and David Risley Gallery havde været kuratorer på udstillingen. Jeg havde virkelig høje forventninger, derfor var det nok også uundgåeligt at jeg blev skuffet. Der var lidt for langt mellem de virkelig gode værker. Eftersom det var de mest kompetente mennesker der stod bag, havde jeg forventet en udstilling hvor samtlige værker var særlige. Det var de ikke, men der var bestemt god kunst. Og så scorede jeg mig fem gratis plakater…

Om at networke…

large

Den anden dag tikkede der en sms ind på min mobil. Nummeret var ukendt, men beskeden var fra en som ved jeg er jobsøgende. Hun havde set et opslag fra en sej kvinde med et sejt radioprogram, som søgte en assistent deltid. Og var kommet til at tænke på mig!  Kvinden der skrev, er storesøster til min daværende kærestes bedste ven. Det var til vennens datters treårige fødselsdag, at der blevet udvekslet linkedin profiler. Min pointe med denne lille fortælling er, at nogen gange betaler det sig at råbe højt, når man vil høres. Hvis du er jobsøgende og gerne vil have et job, så fortæl folk det. Der kan kun komme noget godt ud af det. Jeg har selvfølgelig ikke fået jobbet (endnu), men jeg er smigret og jeg har fået blod på tanden til at tage fat på networking igen. Og til at få det job.

I dag lå der så en besked i min FB indbakke fra en veninde, som havde set et opslag. Noget med ideer der skulle udformes og penge der kan vindes. Så nu er der et projekt der skal formes og penge der skal vindes. Vi er et stærkt team. Og atter er jeg smigret.

Min far ringede den anden dag. Jeg fortalte ham situationen – ingen job, ingen lejlighed og ingen mænd der kæmper for mig. Og at jeg  gerne vil finde ro. Han grinende af mig og sagde det lød kedeligt. Og jeg lød uigenkendelig. Han har ret. Så nu udvider jeg min jobsøgning til udlandet. Ja sgu.

Har også et andet lille projekt der skal søsættes, men det skal I nok høre mere om.

I weekenden tager jeg gode veninder i hånden og tager til ART FAIR og åbningsfest (galleri Pi har sponsoreret mine to billetter, da jeg abonnerer på deres nyhedsmail, tak!). Dernæst skal jeg spise middag og danse til den lyse morgen – forhåbentligt.