Artikel om hvordan arbejdsløse jagter den nemmeste løsning i forh.til offentlige ydelser. Men er det pengene vi jagter? Kunne man ikke forestille sig, at der var flere rastløse nyuddannede, som jeg, der bare gerne ville have noget at stå op til? Jeg har ihvertfald overvejet løsningen. Ikke pga. SU´en (dagpengesatsen er trods alt højere…), men pga. tanken om ikke at gå i stå.
Man Feeding Swans, by Marcin Ryczek
…dagen, hvor ugen starter. Hvor man som jobsøgende tjekker stillingsopslagene, tjekker mailen for afslag, støvsuger, gør rent, vasker tøj, lægger planer og forsøger at udfylde endnu en uge. Jeg ved, mange ville give meget for alt den tid, men når du ikke ved hvad du venter på, er tiden en anden. Den er forventningsfuld, fuld af forventninger. Den gør dig sårbar, giver dig nederlag, og forventer du udfylder den.
Weekend, tiden hvor ugen ligges bag. Hvor det forsømte indhentes, og venskaber plejes.
Parforhold, kærlighed, det at miste. Vi forholder os alle til det. Måske ikke dagligt, men det er en del af livet. I går så jeg et stykke om netop det. Det at miste. Miste sig selv, hinanden, kontrollen. Det var det Nørrebrobaserede teater Grob, som fortolkede. Stykket var hverdagsteater, ikke mere. Men se det, hvis du har tid – eller er rastløs.
rastløse tanker 