Jeg drømmer om at være som dem, indrømmet; at leve af at skrive personlige essays og reportager fra rundt om i verdenen, så lad mig introducere jer til nogle af mine idoler, som jeg synes, vi alle bør læse.
Photo: Julian Wasser, 1968
Joan Didion
Hvem: Joan Didion, født 1934 i Californien. Essayist, novellist, dramatiker, journalist, manuskriptforfatter. Uddannet i engelsk litteratur og (aner)kendt for bl.a. The Year of Magical Thinking og Blue Nights. Bøgerne er skrevet om og efter tabet af hendes mand (død af blodprop) og hendes datter (død af langtidssygdom), der sker med blot et års mellemrum.
Mit møde: Et år med magisk tænkning (The Year of Magical Thinking), Blå timer (Blue Nights), Intet gælder (Play It as It lays) og Netflix-dokumentaren The Center Will Not Hold.
Hvorfor: Fordi hun beskriver sorgen smukt. Hun beskriver mennesker og følelser med genkendelighed og giver os et indblik i amerikansk kultur (og amerikanernes engagement i El Salvador).
Bonus-info: Didion har skrevet filmmanuskriptet til klassikerne A Star is Born og True Confessions. Den danske forfatter Olga Ravn har lavet nogle glimrende danske oversættelser af flere af Didions bøger. Didion tilbragte to uger i El Salvador i 1982 under jordskælvet, og ud af besøget kom essayet Salvador (1983).
Photo: Anni Leibowitz, from the book “Women”, 1999
Susan Sontag
Hvem: Susan Sontag, født i 1933 i New York og død af leukæmi i 2004, ligger i dag begravet i Paris. Forfatter, novellist, essayist, aktivist, underviser, dramatiker, filminstruktør. Uddannet i litteratur og filosofi.
Mit møde: Der Komplette Rolling Stone-interview (en tolv timer lang samtale med journalist Jonathan Cott) og On Photography.
Hvorfor: Fordi hendes betragtninger af verden – sygdom (Aids og kræft), (Vietnam)krig og kærlighed kan inspirere os til at tænke og betragte selv.
Bonus-info: Sontag havde et kærlighedsforhold til den kendte fotograf Anni Leibowitz efter sin skilsmisse og indtil sin død. Med udgangspunkt i sin egen kræftsygdom, har hun skrevet Ilness as a Metaphor.
Photo: Jim Herrington, årstal ukendt
Rebecca Solnit
Hvem: Rebecca Solnit, født i 1961 i Connecticut og vokset op i Californien. Forfatter, essayist, feminist og klimaaktivist. Uddannet journalist. Kvinden bag Men Explain Things to Me.
Mit møde: Recollections of my Non-existence
Hvorfor: Fordi hun er en drømmer, der bruger sin modgang til at skabe forandring og et liv for sig selv – og andre. Og fordi du som kvinde – og kreativt menneske – kan genkende dig selv i hendes beskrivelser og får lyst til at kæmpe for dine rettigheder og drømme.
Bonus-info: Begrebet mainspaining opstod på baggrund af Solnits bog Men Explain Things to Me.
Photo: Ukendt
Deborah Levy
Hvem: Deborah Levy, født 1959 i Sydafrika og immigrerede i 1968 med sin familie til London. Forfatter, digter, dramatiker.
Mit møde: Hendes Living autobiography (som hun selv kalder trilogien) Things I Don’t Want to Know og The Cost of Living (tredje og sidste part er endnu ikke udgivet).
Hvorfor: For hendes interessante betragtninger om race (med afsæt i hendes opvækst i Sydafrika), livet som kvinde og kvindelig forfatter og som mor.
Bonus-info: Things I Don’t Want to Know About er skrevet som en kommentar til Georg Owells Why I write. Levys far var medlem af African National Congress.
Jeg er helt opmærksom på, at listen kun består af hvide kvinder, så kom gerne med bud på seje, kvindelige ikke-vestlige forfattere og essayister, man bør læse. Jeg ved, de findes!
Og så er der selvfølgelig også de danske powerkvinder Suzanne Brøgger, Tove Ditlevsen og Karen Blixen. Dem har jeg ikke glemt.
Min opfordring: Hvis man, som jeg, godt kan lide de personlige fortællinger, men også gerne vil blive klogere på verden, så læs dissse kvinder!
rastløse tanker 
Til din efterspørgsel efter flere: Jeg synes også Elif Shafak (tyrkisk men bosat i England igennem en del år) ville passe rigtig godt ind i listen, både hendes romaner og hendes tanker, som hun ofte deler til arrangementer
Tak for inspirationen, hende må jeg tjekke ud!
Det er så fedt, du giver din inspiration videre!
Jeg kan anbefale Nadja Tolokonnikovas selvbiografi/manifest “Sådan starter man en revolution”, der beskriver hendes tid før, under og efter tiden med Pussy Riots.
Også Chimamanda Ngozi Adichies “Vi burde alle være feminister” har gjort indtryk på mig.
Og for at gå lidt mere i en kunstnerisk boldgade er Marina Abramovics selvbiografi “At gå gennem mure” (mener jeg den hedder) virkelig også én, der både inspirerer og motiverer!
Det er jeg glad for, at du skriver! Og i lige måde, tak for anbefalingerne. Abramovic er en af mine yndlingskunstnere, men har endnu ikke læst hendes selvbiografi, så det må jeg gøre 🙂