Genopstandelsen

easter bunny

Jesus hænger på korset, mens vi hænger ud eller hænger hinanden ud. Vi går rundt i haven eller i stuen, kigger oppe og nede, ser om vi kan finde. Et påskeæg viser sig, men vejen den må vi selv få øje på, om den er lige eller snoet. Solen gemmer sig for regnen. Men den gule farve dominerer alligevel og gør sit for at kompensere, når den blænder fra Føtex og andre butiksvinduer, uden at kaste sollys fra sig. Vi holder fri og er kristne i fire dage plus det løse, men i stedet for at gå i kirke, tager vi i sommerhus.

For tre år siden skinnede solen og familien spiste deres sidste måltid sammen, mens hun steg til himmel med jesus. Siden har ingen set ham. Og ingen ved, hvad æg og kyllinger har med jesus genopstandelse at gøre, men vi finder dem frem og fortærer dem. Til frokoster og til påskebryg. Kykliky osv. Vi sympatiserer med jesus på korset, når vi bruger to dage på at genopstå efterfølgende. Vi klipper gækkebreve og sender dem. Mit navn det står med prikker…Gæk, gæk….Kan du gætte, hvem jeg er? For jeg ved det ikke selv, så har du svaret, sender jeg dig et chokololadepåskeæg fuld af taknemmelighed. Og måske gætter jeg, hvem du er, før du selv gør, og så har vi balladen.

Vi puster æg, tømmer indholdet, så vi kan male på overfladen, for hvis indholdet eksisterer, er det sværere at få overfladen i de farver og mønstrer, vi selv finder smukkest. Vi spiser chokolade, til vi næsten kaster op, men det er nu vi kan gøre det, for når vi har fejret jesus og er færdige med at være kristne for denne gang, skal vi tilbage til palæo og pilates. Påskeharen er på spil. Hvilket spil er der ingen der kan uddybe nærmere, men fordi vi er intelligente væsener, stiller vi ikke spørgsmål, som ikke kan besvares. Og fordi vi ikke ved, hvad vi skal gøre med al vores intelligens, lægger vi den på hylden og hylder i stedet påskeharen for dens nuttethed. Vi glemmer alt om, den skal jages, og at vi er jægerne, indtil påskeharen bliver til bunnies med bryster og balder, så husker – hovedsagligt mændene – at selvom dyret er nuttet, skal det fortæres.

Advertisement

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s