Er det en dumhed, at lade sig styre af sine impulser. Eller er det mod. Fordi man tør. Én ting ved jeg, hvad enten det er det ene eller det andet, så er det hvad jeg gør. Lader mig styre af impulser – eller følelser. Hvis noget føles rigtigt i øjeblikket, så handler jeg. Hvad enten det handler om, at rykke alt op og flytte, det handler om at sidde en sen aften og komme i tanke om, man har lyst til, at gøre noget ved de drømme man har, eller det handler om, at kysse på en mand, man har lyst til at kysse på. På grund af mit mod – eller mine dumheder – rutsjer jeg ofte op og ned af den karrusel livet er. Men jeg er faktisk stolt over, at jeg tør. Tør leve. Også selvom det gør ondt. Og det har aldrig gjort ondt nok til, at jeg ikke tør. Tør stole på mine impulser – og handle efter dem. Jeg er aldrig rutsjet helt derned, hvor jeg ikke kan komme op igen. Og faktisk har jeg en lille mistanke om, at mine følelser kan virke stærkere på andre, end jeg selv oplever dem. Eller måske er de lige præcis den størrelse. Det er underordnet. Jeg handler, når det føles rigtigt. Dumt eller ej. Det har endnu ikke haft uoverskuelige konsekvenser. Måske fordi jeg ved, jeg ikke gør ting, som jeg ikke føler. Og at jeg er i stand til at skelne mellem mine følelser, når jeg mærker efter. En lille opfordring til at mærke efter…