Ligesom mange har et splittet forhold til julen – dets sange, maden, traditionerne, ligeledes har jeg et splittet forhold til det felt jeg beskæftiger mig med, kulturen. En branche der er præget af kreative hjerner. Hjerner der tænker i mønstre snarere end kasser. En inspirationsbombe, som er givende at arbejde for – og med. Samtidig bliver jeg dog trist, når mange af de fordomme udefrakommende har til kulturen, er reelle. Der eksisterer en uskreven regel om, at forretning og kreativitet er uforenelige størrelser. Men måske burde kulturen turde stille større krav? Det samme gældende for os, der arbejder med kulturen? Kultur og forretning er ikke uforenelige, og hvis kunsten er god nok, dør den ikke af, at blive tænkt ind i en kommerciel kontekst eller i en salgsplatform. Det handler om at skabe de rigtige rammer, have de rigtige kompetencer og turde satse. Det handler om udbud og efterspørgsel. Hvis man vil have bedre levevilkår, må man satse (og måske lytte til nogen af fordommene).