Mor

WP_000927

På en forside i et tabloidmagasin ser man Leonardo med topmave og modelkæreste. Man døber hans krop dad bod og hujer og hejer. Nu er det moderne at lade mandepatterne hænge og øl-vommen til skue. Kvindernes bryster hænger ikke, men strutter som to små frugter fra hendes flade krop. Dem lader man ikke hænge. Og maven, den skal helst holdes inde lidt endnu. I Politiken skriver en kulturskribent en klumme, der hylder mom body, naturlig hårvækst, hængepatter og slap bækken – uden snyd. Dét kommer der ikke nær så meget hujen og hejen ud af. I Weekendavisen står der, at dansk litteratur lider under kvindelige forfatters dominans. Lider. Artiklen er skrevet af en kvinde. I år fejrer vi hundredåret for kvinders rettigheder, og sikken en måde at fejre det på. Hurra hurra! Vi er frie til at stemme, til at skrive, hvad vi vil. Uden at udgive under pseudonym som Blixen og alle de andre. Vi er frie. Til alt. Så vi passer børn og uddannelse og job og hus og have (hvis vi har en sådan), og vi elsker ubetinget, alt hvad vi kan slippe afsted med. Men ja, vi er alt for meget. Vi tænker og tænker på fremtiden og hvad vi skal spise og hvilke fødselsdage vi skal huske. Hvem, der har behandlet os uretfærdigt og hvem vi skal huske at behandle retfærdigt. Vi skifter humør, som man skifter undertøj, hvis ikke oftere. En gang om måneden ligner vi pubertetsramte teenager med bumser på kinderne og blod ud af skeden. Jo ældre vi bliver, des mere fortrolige er vi med det hele, også den pubertetsramte krop og de tilsvinede lagner. Vi findes i alle størrelser og former, om man er til balder eller bryster. Vi er alle født. Af kvinder. De går under den kollektive betegnelse mødre. De kommer ligeledes i forskellige former og farver, og de passer på os, som vi passer på dem, når vi bliver voksne, og lærer, at alle har brug for at blive passet på. Og uanset hvor tæt eller langt, vi bevæger os, spejles vi i hinanden. Mødernes børn bliver mødre og tiden, den stak af. Mødre bliver til bedstemødre. Og man ser, relationerne ændrer sig rundtomkring i de små villaer. De strenge mødre bløder ikke længere ud af skeden, men sveder i stedet. Naturen gør sin ting. Og vi er stadig for meget. Men vi er kvinder. Og vi er født af en mor, som er født af en mor, som er født af en mor…

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s