Billeder siger mere end tusinde ord, og nogle gange er det de ord der ikke bliver sagt, der rammer hårdest. Sådan er det også i den franskproducerede film “Smagen af rust og ben” (original titel: De rouille et d’os). Instruktør Jacques Audiard formår ved hjælp af stærke visuelle, poetiske billeder af portrættere to karismatiske mennesker, som er vidt forskellige, men hvis forskelle netop forener dem og gør dem til en stærk tosomhed.  Ali (Matthias Schoenaerts), en fattig far, som tackler livet umiddelbart og ligefremt. Stéphanie (Marion Cotillard), en reflekterende kvinde, hvis ensomhed bliver forstærket, da hun mister begge ben i en arbejdsulykke. Deres møde åbner op for et venskab, som simplificerer livets komplikationer for dem begge. Det bliver et gensidigt behov, som helt oplagt viser sig at udvikle sig til kærlighed mellem de to mennesker, der møder hinanden tilfældigt på en natklub.

Filmen er barsk og smuk på samme tid. Den er umiddelbar, men følelsesbetonet. Tavs, men larmende. En film, der alt i alt gør et stærkt indtryk. Skuespilpræstationen er fabelagtig, hvilket er medvirkende til at filmen og personerne følger dig længe efter du har forladt biografsæderne.